DE GRUSOMME DETALJER
DENPÅSTÅEDEOVERFALDSMANDANGREBHELEVANBREDA-
FAMILIEN, MEN DEN YNGSTE SØN SLAP MED FÆRRE SKADER END
RESTENAFFAMILIEN.
RUDI MARLI
HENRI
TERESA MARTIN
Løseknoglefragmenter
oghjernevævkunne
sesmeddetblotteøje.
Nogleaf Rudisskader
varpåvenstresideaf
halsenogi tindingen,
såvelsompåvenstre
sideogi midtenaf
hovedet.
Blodeti mavenpå
denældstevan
Breda-sønviste,
at dødenikkevar
indtruffetøjeblikkeligt,
dahanslugtesit eget
blod,hvorhanlå.
Forsvarssårpå
lillefingerenogen
løsfingerneglpå
Rudshåndviste,at
hanhavdeforsøgt
at kæmpemod
overfaldsmanden.
Denyngstei van
Breda-familien
havdefåetflere
hugi hovedet
medforskellig
dybdeog
placering.
Marlishalsvenevar
skadetpågrundaf det
brutaleovergreb.
Teresaskranievistespor
efterskarpogstump
vold.Derblevfundet
flerekraniefragmenter,
ogdervarsynlige
skaderpåhjernevævet.
Hævelserneogdeblåmærker
er angiveligtopståetomkring
dentid,davanBreda
besvimedepåtrappen,efterat
overfaldsmandenvarstukketaf.
Et sårover
næsenvar
sandsynligvis
forårsagetaf,
et fald.
Derblevikke
fundetblodi den
55-årigeslunger
ellermave,hvilket
tyderpå,at hun
døderethurtigtaf
skaderne.
Forsvarssårpå
offeretshånd
viste,at hun
havdekæmpet
enkortvarig
kampmod
overfaldsmanden.
Patologernefandt
skaderefterhug
i hansbaghoved
ogydermerei
højreogvenstre
sideaf hovedet.
Derblevfundetblodi
den54-årigeslunger,
hvilkettyderpå,at han
ikkedødeøjeblikkeligt.
PåHenrivanBredaskrop
fandtmanfireoverfladesår,
8-133millimeterlange.
Firemindreridserblevfundet
påvanBredasarm,alle
omkring 31 mmlange.
Et 10millimeterdybtstiksår,samt
et mindreunderdette,varangiveligt
resultatetaf vanBredaskampmed
overfaldsmanden,sombarknivogogså
denøkse,derhavdeudslettethans
familie.
Under
undersøgelsen
blevderfundetblå
mærkeroghævelse
pålåret.
Stewart bor selv i Sydafrika og skildrer den udbredte
frygt for ens sikkerhed - hvorfor indhegnede områder som
dette er en populær løsning. Van Bredas villa lå cirka midt i
boligområdet. Forsvaret mente, at et hjem, der lå tættere på
den ydre grænse, ville have været et meget nemmere mål, et
argument, som Stewart også har overvejet. “Den mulighed,
at nogen måske er brudt ind i huset er ikke usandsynlig i sig
selv. Men ved denne type indbrud ville man nok have anvendt
andre våben og medbragt dem. En mulig indbrudstyv
havde foretrukket en nem adgang og ville ikke have valgt en
ejendom med dette sikkerhedsniveau”. Efter at have været
til stede under hele retssagen forklarede hun, at “dommeren
mente, at de ubudne skulle have gjort sig væsentlige
anstrengelser for at komme ind på ejendommen, men de
havde stadig ikke deres egne våben med”.
Den strenge sikkerhed blev diskuteret i retten, og mens
anklagemyndigheden forsøgte at bevise, at der ikke var
tegn på brud på sikkerheden i området generelt om natten,
byggede van Bredas argument på, at overfaldsmanden var
brudt igennem det ydre hegn i beboelsesområdet: der var
gået en alarm kl. 01.37 den 27. januar 2015 på omkring det
tidspunkt, hvor overfaldet sandsynligvis fandt sted.
Selv om van Breda selv havde fået flere skader, gav
Marianne Tiemensma, som vidnede i retssagens sidste dage,
dødsstødet til forsvarets håb om at bevise, at van Breda var
uskyldig. Efter en grundig gennemgang af van Bredas skader,
som blev undersøgt på stedet om morgenen den 27. januar,
konkluderede hun, at han havde “jævne overfladesår” på
bryst og torso, hvilket stod i skarp kontrast til de skader, som
resten af familien var blevet påført.
Den anden ekspert, der vidnede for anklagemyndigheden,
var den retsmedicinske patolog Professor Johan
Dempers, der hævdede, at der ikke var nogen grund til, at
overfaldsmanden skulle have angrebet Henri van Breda på en
anden måde end resten af familien, og at det var usædvanligt,
at en enkeltperson i en gruppe af ofre slap med mindre
skader. Professor Dempers var meget lidt overbevist om, at de
to sår på Henri van Bredas bryst, der stod næsten vinkelret
på hinanden og var lige lange og dybe, skulle have været
forårsaget af den voldsomme, livstruende kamp, som van
Breda havde beskrevet. De var snarere “lærebogseksempler”
Dommer Siraj Desai var ikke
overbevist af forsvarets argumenter
for van Bredas uskyld og kaldte
W^MZNITLM\NWZ¹SWTLJTWLQOMUWZLº
TIDERNESVÆRSTE MORD