F
oden af Sierra Nevada ligger en fire timers køretur mod
nordøst fra San Francisco. Men kontrasten mellem
metropolen og den landlige idyl er så stor, at der kunne
være mange tusinde kilometer mellem stederne. Området
er naturskønt og enhver vandrers drømmelandskab.
Stierne bugter sig gennem pinjekove, grønne dale og
frodige enge. Bølgende bakker går over i mere ujævne
topppe, og nationalparkerne tiltrækker horder af turister
og sportsentusiaster. Området har også et af verdens største
træer: det fantastiske mammuttræ. Lokalbefolkningen
referer smilende til bjergene som “Guds eget land”. Stedet
er uden tvivl en slags paradis, men postkortbeskrivelsen
står i skærende kontrast til det voldsomme traume, der
stadig præger denne smukke del af Californien. Et traume,
som hårdnakket har nægtet at forsvinde eller afsløre sine
hemmeligheder – i 37 år.
Plumas County og byen Quincy blev aldrig det samme efter
det tredobbelte mord og kidnapningen i hytte 28 på Keddie
Resort den 11. april 1981. I årtier har beboerne rapporteret, at
de føler sig traumatiseret af det, der skete med Glenna Sharp
(36), John Sharp (15), Tina Sharp (12) og Dana Wingate (17).
Det er ikke kun chokket over mord i en så rolig amerikansk
by, men også den forfærdelige tilstand, ligene blev fundet i,
som fortsat ryster beboerne.
STEDET
Reakreationsstedet Keddie havde 33 hytter til leje, og tilbød
også værelser. Keddie Lodges restaurant var berømt i det
nordlige Californien for sin lækre grillmad og vine, som er
berømt over hele verden. Omdømmet som gourmetrestaurant
betød, at folk kom helt fra San Francisco og Sacramento. Men
i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne var
det svære tider for stedet. Ejeren, Gary Mollath, begyndte at
udleje hytter på langtidskontrakter til lavindkomstfamilier,
og selv om det ikke var en decideret dårlig beslutning, siges
det, at småkriminalitet fulgte med. Distribution og salg af
marihuana var særligt udbredt.
I november 1980 kom alenemoren Glenna Sharp til byen
med sine børn og flyttede ind i hytte 28. Hendes børn John,
Sheila og Tina var teenagere, mens Ricky og Greg var 10 og 5.
HYTTE-MORDENE