Dansk resumé
Denne afhandling inkluderer dele af en tidligere publikation, The Musical Timespace (1996), i over-
ensstemmelse med ”seniormodellen” for PhD-afhandinger i musikterapiforskning ved Aalborg Uni-
versitet. The Musical Timespace præsenterede en undersøgelse af lyttedimensioner i musik. Kort
efter bogens udgivelse foreslog Lars Ole Bonde, at lyttedimensionerne kunne være relevante for
beskrivelse af kliniske improvisationer inden for musikterapi.
Anmeldelser af bogen påpegede visse begrænsninger i dens teoretiske grundlag, især at der
manglede diskussioner i relation til kognitiv videnskab og musikfænomenologi. For at udbedre disse
mangler præsenterer denne afhandling undersøgelser af hjerneforskning og musikfænomenologi i
relation til musikterapi og musikkens lyttedimensioner.
Kapitel 2, Musikfænomenologi: Et redskab til at beskrive lytteoplevelsen præsenterer de metoder,
som tre væsentlige forfattere inden for musikfænomenologi har udviklet. De tre forfattere er Don
Ihde, Thomas Clifton og Lawrence Ferrara. Deres fremgangsmåder er forskellige. Clifton er den
entusiastiske udforsker. Han fremsætter nye ideer om musikkens oprindelse og nye definitioner af
musik, men han udvikler ikke en konsekvent fænomenologisk metode. Ferrara er den pragmatiske
forsker. Han udformer en grundlæggende procedure for fænomenologisk beskrivelse, men senere
nedjusterer han vigtigheden af fænomenologi til fordel for partituranalyse. Ihde er den reflekterende
filosof. Han udtænker metodiske procedurer til fænomenologisk undersøgelse af lyd og stemmer,
men han beskriver ikke musik.
Dette kapitel dokumenterer og beskriver baggrunden for musikfænomenologi i den fænomen-
ologiske filosofi. Vigtige emner er Husserls tidsbevidsthed, Heideggers undersøgelser af fortolkning
og livsverden, og Merleau-Pontys synspunkt, at kroppens relation til verden er basis for bevidsthe-
den. På grundlag af Husserls, Heideggers og Merleau-Pontys filosofi formuleres syv kriterier for fæ-
nomenologisk undersøgelse. Disse kriterier sigter på undersøgelse af fænomener som de viser sig
for bevidstheden, den måde de viser sig i bevidstheden, og betingelserne for fremtrædelse i bevidst-
heden.
Ferraras systematiske metode til fænomenologisk beskrivelse bringes i anvendelse af musikterapi-
forskere. De udvikler nye versioner af Ferraras metode for at beskrive musikkens lyd og struktur, mu-
sikalsk betydning, klientens baggrund og den pragmatiske fortolkning af musikterapisessioner.
Forinash & Gonzalez (1989) anvender fænomenologisk metode til beskrivelse af en musikte-
rapisession og fremlægger den i en banebrydende artikel. Kasayka (1991) undersøger forbindelser-
ne mellem musik og billeddannelse i GIM terapi. I sin afhanding om afgørende øjeblikke i GIM terapi
dokumenterer Grocke (1999) Helen Bonnys fænomenologiske tilgang til musiklytning, og udvikler et
system til sammenligning af betydningsenheder i musik og i billeddannelse. Trondalen (2004) gen-
nemgår kritisk tidligere procedurer for fænomenologisk beskrivelse, og udvikler sin egen metode,
som lægger vægt på at eliminere terapeutens forudfattede meninger og holdninger. Bonde (2004)
udvikler en metode til at tegne intensitetsprofiler af musik, som kan bruges til at identificere emotio-
nelle højdepunkter og vurdere musikkens terapeutiske potentiale.
Cliftons udforskning af tidslige og rumlige strukturer i musik er baggrund for nærværende forfatters
udvikling af en procedure for intensiv lytning som et værktøj til at åbne, udvide og fordybe den musi-
kalske oplevelse. Denne procedure videreudvikles til en eksperimentel lyttemetode, baseret på Don
Ihdes metodiske udforskning af eksperimentel fænomenologi.
Kapitel 3, Hjerneforskning og musik diskuterer resultaterne af fire internationale konferencer om hjer-
neforskning og musik. Konferencen i Venedig i 2002 fokuserede på musikperceptionens elementer
og betydningen af musikuddannelse. Konferencen i Leipzig i 2005 omfattede studier af musik og