hanikkekunnefaldei søvn,havdeHenrisetenseriepåsin
bærbarecomputer,førhanlyttedetilnogetmusikklokken 3
omnatten.Hanvargåetpåtoilettetoghavdepludseligthørt
lyde fra soveværelset. Gennem ensprækkei dørenhavdehan
set, hvad han beskrev som en sortklædtmandmedhætteog
handsker, som lænede sig over hansbroderenogslogham
flere gange i hovedet med en økse.HenrivanBredaråbte
omhjælp, og hans far skyndte sig ind i stuen i retning af
overfaldsmanden. Øksemanden svingede sit våben, dræbte
Martin og grinede manisk i triumf.
Overfaldsmanden skulle derefter have forladt rummet
ogbevæget sig videre ud i gangen, hvor Teresa skreg af
skræk. Den ubudne gæst, som på dette tidspunkt var
usynlig for Henri van Breda, måtte derefter have angrebet
hansmor og søster. Da alle andre var sat ud af spillet, kom
overfaldsmanden tilbage for at tage sig af den mand, der
stadig gemte sig på badeværelset.
VanBreda hævdede, at han fandt en indre kraft frem og
påegen hånd kæmpede med øksemanden og “ret nemt”
fikham afvæbnet. I den efterfølgende kamp pådrog van
Bredas sig flere sår, mens han kæmpede sig til øksen. Da
drabsmanden havde mistet taget, trak han sig tilbage, forbi
dekvindelige ofre og løb ned ad trappen med den eneste
overlevende i hælene. Van Breda greb muligheden forat
ramme overfaldsmanden og kastede øksen mod den flygte
mand. Han ramte forbi, og øksen havnede i væggen ved
rappen. Nedenunder mødte overfaldsmanden en anden
and,somvanBredaikkekunnese,menhanhørte,at
han talte afrikansk, og de to mænd løb ud i natten gennem
køkkenindgangen.
Nyheden om, at en velhavende familie var blevet overfaldet
i detsikre,bebyggede boligområde i hjertet af det maleriske
Stellenboschspredte sig som en steppebrand i et land, hvor
dbrud er hverdag. Mens politiet og lokalpressen
arbejder tæt sammen i forbindelse med alvorlige
ser,var politiet og anklagemyndigheden her
assive” og sparsommelige med detaljerne omkring
et.
sninger, vi modtog handlede om en velhavende
enfamilie, der for nylig var vendt tilbage til Sydafrika
ængere ophold i Australien. Vi fik at vide, at hele
n varblevet dræbt, og at kun en søn, Henri, havde
et”,siger Advokat Tracey Stewart.
g vågnede Marli langsomt fra koma. Selvom alle
, hun kunne fortælle, hvad der var sket, blev hun
sticeret med hukommelsestab og kunne derfor
nghuske fra nattens forfærdelige begivenheder.
æmmelige Henri
n påflere oplysninger om forbrydelsen blev en
telsefor pressen. Da et uddrag af Henri van Brendas
opkald blev frigivet, gik medierne amok, og det røg
tepåavisernes forsider. Van Breda skulle have grinet,
hanbeskrev, hvordan hans familiemedlemmer blødte
ovedet. Ifølge Stewart var spekulationerne vilde, men
entroede i et sekund på, at det ikke var Henri, der var
ingsmanden”. Imidlertid fandtes der kun indicier mod
eneste overlevende søn, og det tog efterforskerne næsten
r atindsamle tilstrækkelig dokumentation til at rejse
lemod van Breda for tre mord, et drabsforsøg og for
agtforretten.
VanBreda erklærede sig ikke skyldig i alle punkter i
D TRAPPEN VAR ET VAND
LØBET NED OG HAVDE S
SIG TIL EN INDTØRRET SØ
OVERHenrivanBredaskæreste
stodvedhanssidegennem
heleretssagen.Huninsisterede
på,at hanvaruskyldig,ogat
hanønskederetfærdighedfor
han ikke kunne falde i søvn havde Henri set en serie på sin
ende
voldogin
normalta
forbrydel
“megetpa
overfalde
“De oply
familie,e
efteretl
familien
overleve
Samtidi
håbede,
diagnos
ingentin
væ
Jagten
besæt
alarm
direkt
mens
fraho
“inge
gerni
den
toår
tilta
fora
LDAF
MLET
hanønskede
familien.
BL
S
SLAGTETI SENGEN